Vær velkommen nye sange & solokoncerter

Godt nytår – næsten for sent at melde ud – og så alligevel; vi er kun halvvejs i januar og lige nu føles alt stadig meget nyt! Jeg er for første gang i en del år IKKE på landevejen i denne tid. Jeg har takket nej til en god og lang tur med Niels Hausgaard, som har sin årlige turné rundt i landet i disse måneder. Det har jeg gjort for at få tid til at skrive sange til et nyt album. Den første er allerede indspillet og i disse dage ved at blive gjort flyvefærdig, – “Strejfer” blir’ mit bud på en forårssingle, så hold ørerne åbne og radioen tændt.

I 2014 nåede jeg at spille 4 turnéer, hvilket er personlig rekord på eet år for mig. Og i august tog jeg hul på en ny disciplin: SOLOkoncerter. Selvom jeg elsker mit band og er så glad for at de rejser med mig år efter år, blev jeg bare nødt til at prøve at stå dér selv. Det er en heeeeelt anden måde at møde publikum på og opleve sangene,  – Det vidste jeg jo godt, det ville være, men det kom sgu bag på mig hvor nært, nøgent og anderledes det er. Een af de helt store fordele er at det KUN er publikum og jeg, der bestemmer hvor meget der skal snakkes mellem sangene, – og det er ik så lidt :-).

Nu tilbage til skriveriet – jeg gir lyd, når der er nyt! KH Signe

♦BOOK SOLO-KONCERT HER♦

TP Production, tpproduction@gmail.com

2259

Maskinen bagved det hele.

Jeg var så heldig forleden at kunne samle hele mit pladeselskab og ønske alle tillykke med udgivelsen og sige tak for det store arbejde. Vi er tre!! MT Promotion (aka Maria Theessink) og Bear Records (aka Tess Pedersen) og mig. Det er ikke multinationalt og stort, men maskinen kører som den skal og ALLE knokler igennem. Pladen har været på gaden i snart en måned og jeg må sige at I har taget godt imod den derude. Og for pokker, hvor er jeg glad for det. Om lidt starter vores turné – d. 16/10 – og så skal musikken for alvor skubbes ud over scenekanten. Med mig rejser Lars Skjærbæk, Troels Skjærbæk, Søren Poulsen og Tess Pedersen (lyd). Glæder mig til at møde jer derude!

foto 2

Hi-Fi klub tur

Imorgen (d.18/9) er jeg i Aalborg for at besøge byens Hi-Fi Klubben-biks og fortælle om “Kun de faldne rejser sig igen”. Det bliver en snak om sange, lyd og tekster og om hvordan vi lavede det her album. Jeg spiller et par sange live og man kan stille spørgsmål til musikken etc. Jeg ved der er udsolgt deroppe, men heldigvis går turen videre til Hi-Fi klubber i Odense, Esbjerg og Århus i starten af oktober.

Og så er der heldigvis heller ikke lang tid til vi skal ud og spille den HELT RIGTIGE TURNÈ! Vi starter d. 16/10 og slutter d. 9/11. Klik på “koncerter” og følg med i hvornår vi kommer forbi. Portalen er udsolgt og der er få billetter tilbage i Holstebro!

Jeg glæder mig til at komme rundt i DK!

KH

Signe

Det er idag “De faldne…” skal stå selv!

Så blev det endelig d. 9/9 – og det er virkelig rart at være nået til netop den dag. Nu skal albummet (forhåbentlig) ud i hænderne på en masse andre end dem, der har været med i processen, og DET er godt. Det er et album jeg er meget glad for og stolt af. Lars Skjærbæk har været en fantastisk producer – han er ubetinget én af de største herhjemme. Troels Skjærbæk, – min faste bassist og makker, har spillet så godt og gedigent og har haft en meget vigtig rolle  i hele produktionen. Rune Kjeldsen, Jesper Lind, Palle Hjort, Nikolaj Heyman, Jane Clark og Christoffer Møller har bidraget smukt med deres kæmpe talenter. Tess Pedersen (aka Booker/Manager/Label/Lydmand), Bear Records, har været oppe over det hele og dybt nede i alle detaljer – og gjort et sublimt stykke arbejde for at det kunne lykkes.

Godt – men ude er den! Og jeg glæder mig til I skal høre den. På min facebookside vil jeg følge op med hvad der sker den næste tid og under koncerter kan I se hvornår vi kommer rundt i landet. Turnéen starter d. 16/10!

CD & Vinyl – køb den her (De første 50 CD´er er signeret)

Itunes – køb den her

Kun De Faldne Rejser Sig Igen - cover-front

Vi nærmer os…

Der er nu en uge til “Kun de faldne rejser sig igen” skal ud og vifte med armene i den virkelige verden. Og jeg glæder mig til det! Er selvfølgelig både stolt og glad ved tanken om at albummet nu skal købes, streames, downloades og ikke mindst lyttes af (forhåbentlig) mange andre end bare os, der har lavet det og vores nærmeste. Men pfiuw! Som dagen rykker tættere på, bliver det også mere og mere spændende…. MEN! Jeg håber I vil tage godt imod musikken derude og ikke mindst at vi ses på efterårets turné – der er pænt mange datoer og vi kommer vidt omkring. kig her og kig forbi!

Og her; en albumteaser med singlen “Hjemløse Hjerter”.

Værsgo’ du!

foto

Midt i sommeren kom den så hjem fra tryk i udlandet og BUM så er den her. For mig er det stadig specielt at stå med et fysisk eksemplar i hænderne. Det kan man tage og føle på. Det er håndfast. Man kan give den til én og sige værsgo’ du! Jeg er nok en anelse altmodish, men det har stadig en værdi for mig. Og nu går jeg bare rundt og glæder mig at andre skal få fingrer i den og det kan I fra d.9/9.

Singlen “Ingen som os” er i rotation på bl.a. P4 og radio Alfa og på youtube ligger der et link til den.

Vi skal spille til åbningen af Bornholms Kulturuge d. 13/9 i Musikhuset, – det blir med et lidt udvidet hold i anledningen af releasen og kulturen. Og så er der en overaskelse på vej…. mere om det om nogle dage

Koncerter og et færdigt album!

Så er den sendt i trykken, – min næste plade! Arbejdet med det her album har været en intens og ret fantastisk proces og jeg glæder mig virkelig meget til I skal høre den derude. 9/9 2013 er “Kun de faldne rejser sig igen” ude på nettet, på markedet, på egne ben.

I mellemtiden spiller vi lige et par sommergigs: Kolding “sommer ved søen” d. 18/7 kl 19, og i Kerteminde til Kirsebærfestivalen. Kom, Lyt, Kik!

Og god Sommer…

Signe