DISKOGRAFI

Posted on by

RIFT_COVER

RIFT  er udgivet d. 15/3 2016 Bear Records

På Signe Svendsens tredje album Rift, beskriver hun skæbner med skrammer, uperfekte drømmere og de stædigt elskende. Som tekstforfatter og musiker er hun direkte og tydelig som aldrig før.

Signe Svendsen er allerede et veletableret navn på den danske musikscene. Hun spiller riget rundt for fulde huse og et stærkt voksende publikum. Nu er hun klar med et nyt album, der viser en musiker og sangskriver i udvikling. Med sine vedkommende tekster på dansk, lægger hun ord og stemme til sin egen generation. Det gennemgående for sangene på Rift er, at de kommer fra en voksen kvindes hånd. En der kan iagttage livet uden at stå magtesløs og fortabt midt i det.

Rift er vores fejl tilgivet og drømmene er på dagsordnen. Kærligheden er der også – i sin ærlige og virkelighedsnære form. ”På en måde er Rift en hyldest til det uperfekte menneske. Vi har brugt meget tid på at udpege vores mangler, optimere os selv, for at kunne yde mere – men i bund og grund er vi fulde af fejl og har alle nederlag i bagagen. Hvorfor løbe fra det?” Spørger hun.

Længere frem på stolen

Efter at have turneret flittigt i kølvandet på hendes andet album, Kun De Faldne Rejser Sig Igen, tog Signe Svendsen fri for at skrive. Langt fra det pulserende turnéliv skrev hun sangene med et helt bestemt fokus. ”Jeg havde et ønske om at nå frem til et mere direkte sprog, både i teksterne og melodisk. Det føler jeg virkelig er lykkes på det her album. Sangene er personlige og ærlige, de har en enkelhed over sig, som jeg virkelig godt kan li’.” siger Signe Svendsen.

Samarbejdet med producer Lars Skjærbæk omkring Rift har fra starten været præget af en umiddelbar nysgerrighed. Musikken er på én gang rå og legesyg. ”Fra starten besluttede vi os for, at vi ikke ville vride armen rundt på sangene, for at få dem til at passe ind i en bestemt genre. Her er der plads til både banjo og synthesizer.”

Albummet viser klart, at Signe Svendsen formår at flytte sin sangskrivning og lyd, samtidig med hun holder fast i dybden, nærværet og det strejf af ’Nordicana’, der kendetegner hende. Selv beskriver hun udviklingen som, ”at rykke længere frem på stolen.”
Kun De Faldne Rejser Sig Igen - cover-front

 

KUN DE FALDNE REJSER SIG IGEN er udgivet 9/9 2013 Bear Records

Albummet kredser om voksenlivet og overvejelser i kærligheden, men beskriver også generationsforskelle og de udfordringer det bærer med sig. Om albummets titel siger Signe: Når vi når op imod de 35-40 år har de fleste af os fået de første alvorlige knubs og fundet ud af at vi kan komme på benene igen og stå stærkere. De heldige af os finder også ud af at det slet og ret er et livsvilkår”. 

Kun de faldne rejser sig igen” er produceret af Lars Skjærbæk, som også er en fast del Signe Svendsens liveband. Albummet udgives af Bear Records.

Signe har turneret de sidste 6 år og derigennem skabt en sound som er hendes og som de nye sange er født ind i. Jeg skriver altid nye sange, når jeg skal på turné og mange af sangene på det nye album har allerede været med på scenen. Publikum spiller klart en rolle i forhold til hvilke sange, der når hele vejen til indspilningerne. Dér hvor du mærker at folk hægter sig på, dér står du med noget, som er værd at gå videre med.”

Både tekstmæssigt og musikalsk står Signe med sit helt eget udtryk på den danske scene. Hendes danske tekster har allerede opnået anerkendelse fra mange kanter. Politikens ”Poetisk” trykte teksten til sangen ”Ny Passager” i 2011 og samme tekst blev brugt til folkeskolernes skriftlige afgangseksamen i 2012.

Musikalsk befinder hun sig i grænselandet mellem folk/rock og støvet pop med klare referencer til 70’erne og den amerikanske roots-scene. Kun de faldne rejser sig igen” er en solid opfølger til debutalbumet ”Ny Passager” fra 2010 og allerede nu har radioerne taget godt imod første single ”Ingen som os”.

Køb “Kun de faldne rejser sig igen”

“NY PASSAGER”, udgivet 2010 Bear Records, produceret af Lars Skjærbæk.

Debut albummet fra 2010 med singlerne “Ny Passager” og “Griber dit Kys” – indeholder desuden også den portugisiske fado “Chuva”.

“Sangene til dette album er blevet til undervejs på turnéer rundt i landet. Enten i eget navn eller som side-kvinde til Niels Hausgaard og hans shows. De fleste af dem har været med på scenen inden de er blevet indspillet. En god test af om de kan stå distancen og kan være vedkommende for andre mennesker. Processen har været meget intuitiv og åben under indspilningerne og lyden er rå, – på den måde forstået at alt er (næsten) indspillet samtidigt og med de tillægslyde, der måtte være i rummet. Det er ikke en plade, der lefler for noget – den er som den er!”, – siger Signe.

Albummet er produceret af Lars Skjærbæk og udgivet i samarbejde med  Bear Records.

Køb “Ny Passager”

sange p㥠tour-front72dpi

Sange på tour
Dobbelt live album fra 2012, der eksklusivt sælges i fysisk format i begrænset oplag.

Albummet består af en CD med liveudgaver af Signes egne sange på dansk og en CD med fortolkninger af andres materiale (Dylan, Cohen, Young, Paxton etc..).
Indeholder også singlen “Din Sang”, som er en forløber til et kommende album.

Optaget, produceret og mixet af Tess Pedersen.
Medvirkende musikere: Troels Skjærbæk, Lars Skjærbæk, Nikolaj Heymann.

Køb “Sange På Tour”